På Kemotekets hjemmeside kan kræftramte og deres pårørende finde information som støtter hjælp til selvhjælp, under et behandlingsforløb med kemoterapi. Med et særligt fokus på at afhjælpe kemoudløste bivirkninger, er Kemotekets hensigt at give de bedste forudsætninger for, at du selv kan gøre en aktiv indsats for at skabe øget livsglæde og velvære – i en yderst vanskelig og sårbar livssituation.

Hvem står bag?

Mit navn er Julie

Jeg er sygeplejerske, har en kandidat i folkesundhedsvidenskab og så har jeg haft kræft tæt inde på livet, da min mor i 2017 fik konstateret fremskreden brystkræft. Ideen til Kemoteket.dk tager afsæt i de personlige erfaringer, som min familie og jeg har gjort os, under min mors kræftforløb. Jeg ønsker med Kemoteket.dk at give kræftramte og pårørende den information vi manglede, og som vi ikke selv havde overskud til at finde!